Generalforsamling 2012

I forbindelse med Forårsfesten indkalder Grundtvigselever til den årlige generalforsamling. Til generalforsamlingen har samtlige medlemmer af elevforeningen mulighed for at deltage, stemme og stille op til de bestyrelsesposter der er på valg. Nedenfor ses dagsordnen for årets generalforsamling.

 

Generalforsamlingen for Grundtvigselever 28. April 2012

1) Præsentation af bestyrelsen

2) Valg af dirigent og referent

3) Godkendelse af dagsorden

4) Formandens beretning fra det forgangne år

5) Orientering om Grundtvigselever legatpulje

6) Gennemgang og godkendelse af regnskab for 2011

7) Gennemgang og godkendelse af budget for 2012

8) Fastsættelse af kontingent 

– Bestyrelsens forslag: 100 kr. årligt

9) Forslag fra medlemmer

10) Valg af bestyrelsesmedlemmer

–  3 på valg

11) Valg af bestyrelsessuppleanter

– 3 på valg

12) Valg af revisor og revisorsuppleant

– Ole Vind og Henrik Rasmussen er på valg

13) Udpegning af æresmedlem

14) Evt.

Elevforeningen skifter ham

I forbindelse med generalforsamlingen i april fremsatte styrelsen et forslag om navneændring af foreningen. Qua stemmelighed mellem de fremsatte forslag fik styrelsen beføjelse til at fastlægge det endelige navn. Efter en vejledende afstemning i forbindelse med festmiddagen til forårsfesten, og utallige overvejelser, er det blevet besluttet, at foreningen for fremtiden bærer navnet Grundtvigselever.

Navnet, Grundtvigselever, er blandt andet valgt, fordi det har en større forenelighed med højskolen, der bruger navnet Grundtvigs Højskole i forbindelse med markedsføring. I særlige tilfælde kan foreningen bruge undertitlen, Elevforeningen ved Grundtvigs Højskole Frederiksborg. Det sker, fordi vi ønsker at bibeholde kontakten til vores historie og den del af foreningens identitet, der er forankret i navnet Frederiksborg.

I forbindelse med foreningens navneforandring har bestyrelsen fået skænket et nyt logo ved Stefan Jesper Gründl (E07-F08), der idag studerer på Kunstakademiets Arkitektskole – www.sjgportfolio.dk.

[singlepic id=192 w=150 h=45 float=]

GRUNDTVIGS SÆLGER UD! Invitation og tilmelding til efterårsfesten

NB: TIlmeldingen er lukket. Ved afbud send os venligst en mail på info@ff-elever.dk

DET ER TID! Til hvad? TIL AT TÆNDE CIGAREN!

For nu er der høj hat og pistolføring på Grundtvigs Højskole: EFTERÅRSFESTEN d. 12 november, for nuværende og gamle elever ligger for døren, og DU skal op og give den fuld firkant sammen med alle dine go’e gamle højskolevenner, som du savner så inderligt – kan du huske da…? JA! Og den gang hvor…? JA! Og da vi så…? JA!

Elevforeningen GRUNDTVIGSELEVER har denne gang besluttet at give dig præcis det du vil have: Ikke nogen kloge oplæg om den tredje verden, der kan slå de kloge ord DU allerede siger. Ikke noget 80’er-tema, der tvinger dig i ned i de gamacher, DU udmærket ved ser håbløse ud. Og ikke nogen ukendt klaverbokserkvinde eller diskjockeymand til at skabe den fest, DU allerede skaber ved at være med!

Derfor SÆLGER GRUNDTVIGS UD og giver dig præcis den fest, du har ventet på. Kom om eftermiddagen og gør det, du har allermest lyst til: Hyg dig med dine dejlige venner, enten til nogle af vores arrangementer, eller også nede på dit gamle værelse eller på rygerbænken. Spis en fantastisk middag sammen med hele din årgang og alle dine dejlige minder. Og dans til et BRAG af en fest, hvor dem, der står på scenen, er dem DU allerbedst kan li’.

PROGRAMMET for efterårsfesten d. 12. november ser således ud:

14.00 – 15.00: 1. indkvartering
15.00 – 16.15: Frivillige arrangementer: SELL-OUT QUIZ, BORDFODBOLDTURNERING eller HØJSKOLESANG
16.15 – 16.30: Pause
16.30 – 17.00: Kaffe og kage
17.00 – 18.00: 2. indkvartering og mulighed for at gøre sig klar (og klæde sig ud!)
18.00 – 21.00: FESTMIDDAG med alt hvad det indebærer
21.00 – 03.00: Baren åbner, FEST og BALLADE, BODIL og HENNING

NÆSTE DAG:

09.00: FÆLLES oprydning og herefter BRUNCH
12.00: Farveller og TAK for denne gang

Og selvfølgelig er SELL-OUT også et tema, hvor man kan klæde sig ud. Hvem kender du, der har solgt ud? Nikolaj Lie Kaas i Punkt 1-reklamerne? Anne Linnet i Toppen af Poppen? SF i den nye regering? Casper Christensen i Live fra Bremen? Bob Dylan med sin juleplade? Jes Dorph som royal reporter? Anders Breinholdt i Go’morgen Danmark? Find selv på flere og HUSK AT KLÆDE DIG UD! Det er meget sjovere, hvis vi alle sammen gør det.

(Og til de, der ikke klæder sig ud, står der et bestyrelsesmedlem klar med en sprittusch, så du i det mindste kan få et hipster-sellout-mustache)

Pris for medlemmer: 125 kroner
Pris for ikke-medlemmer: 175 kroner

NB: Tilmeldingen er lukket.

Evt. afbud bedes sendt til info@ff-elever.dk

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

Go’ mad til årgangsrepræsentanter hvert år i september!

Til alle årgangsrepræsentanter: Husk at I kan komme og få indflydelse på jeres gode gamle skole ved skolekredsmødet d. 17 september.

Skolekredsen vælger skolens bestyrelse (tidl. næstformand i Foreningen Frederiksborgelever Janne Bavnhøj er på valg i år), overvåger skolens beretning og regnskab, kommer med gode forslag til Grundtvigs fremtid og meget andet.

Ja, og så er der inkluderet god mad (bl.a. Vanilieparfait) og åndelig føde i form af foredrag om Hal Koch.

Hvis du er årgangsrepræsentant skulle du gerne have modtaget invitation og program med posten.
Rejseudgifter refunderes og der er mulighed for overnatning.

Maratonsang 2011!

Så er der kun en uge til! Tirsdag den 21. juni får du mulighed for at gensynge alle de sange, vi sang på Grundtvigs Højskole. Maratonsang i Vartovs gård løber igen af stablen og fra solopgang til solnedgang synger vi så det gjalder fra hele Højskolesangbogen. Tag hinanden under armen og mød en masse højskolevenner til Maratonsang!

Mere info på facebook!

Forårsfest og generalforsamling

Kære medlemmer.

Først må vi jo lige takke alle jer der kom til forårsfesten – sikke et fremmøde! Det var smukt at se så mange mennesker i så fantastisk en stemning.

På generalforsamlingen måtte vi i år sige farvel til Tue Mandrup (F05), der i år valgte ikke at genopstille til bestyrelsen. Tilgengæld har vi budt velkommen til Gry Metz Meillier (F08), der nu sidder i bestyrelsen som menigt medlem.
Efter års overvejelser, havde vi endelig foreningens navn oppe til valg. Valget stod mellem GrundtvigsX, GHF-elever eller Grundtvigselever. Valget var meget tæt kan vi love jer, så derfor har vi ventet lige med at lægge det endelige resultat ud – men vi lover jer det bliver godt og det bliver snart! Så bare vent jer, kære medlemmer, change will come.

Og ja, med alt det sagt, må vi fra bestyrelsen endnu en gang sige tusinde tak for en formidabel fest. Vi glæder os meget til at se jer alle igen til efterårsfesten.

Kærlig hilsen
Bestyrelsen

PS. Vedlagt finder I referatet fra generalforsamlingen.
Generalforsamlingen 2011